Wagner i Auning ser lyst på fremtiden
Fremtiden ser lys ud for Wagner i Auning, hvis man spørger den erfarne nye butikschef, Jesper Holm.
For Jesper Holm er det vigtigt at understrege, at selvom der er kommet ny chef i butikken, så er det høje serviceniveau og tilknytningen og opbakningen til lokalmiljøet den samme. Selvom butikken er blevet en del af Wagner kæden, vil den stadig markedsføre sig lokalt. Det oplyser han til RetailNews.
- Jeg har en stor tiltro til det her projekt. Selvom der har været udskiftning i personalet, så ser jeg lyst på fremtiden for butikken og dens liv i Auning, siger Jesper Holm.
Butikscheferne i landets Wagner-butikker har nogle fælles retningslinjer, som de skal følge. Det betyder, at alle butikker i vid udstrækning har de samme varer på hylderne. Men Jesper Holm understreger, at det kun betyder, at butikken vil få en stærkere profil og et større udvalg på hylderne.